Foerstehjaelp Clean

 

HJERTESTOP - HVERT MINUT TÆLLER

 

Hvert år rammes omkring 3.500 danskere af et pludseligt hjertestop. Hurtig og rigtig førstehjælp indenfor få minutter er afgørende.

Chancen for at overleve falder med 10% for hvert minut, der går uden førstehjælp.
Hjerte-Lunge-Redning er livsvigtig førstehjælp, men den mest effektive behandling af hjertestop opnås, når god hjertemassage kombineres med brug af en hjertestarter.

I Danmark ligger den gennemsnitlige responstid for ambulancer på ca. 8 minutter og på dette tidspunkt er chancen for at overleve minimal hvis der ikke med det samme ydes livreddende førstehjælp.- bl.a. derfor overlever kun ca. 350 af dem der falder om!
Sådan behøver det ikke at være. Problemet er dog, at alt for få mennesker ved, hvordan de skal yde førstehjælp, og kommer igang, hvis de bliver vidne til et hjertestop.

DET KAN SKE FOR ENHVER

Hjertestop rammer ikke kun gamle mænd over 60 år der ryger og aldrig cykler - Hjertestop kan ramme os alle!
I omkring halvdelen af alle tilfælde slår hjertestoppet ned som lyn fra en klar himmel.

I Danmark overlever kun ca. 10% et pludseligt hjertestop. Internationale undersøgelser viser, at hurtig indsats med hjertestarter kan øge overlevelsen til mere end 50%.

Hurtig HLR (Hjerte-Lunge-Redning) og brug af hjertestarter øger chancen for at overleve markant.

Pludseligt hjertestop opstår efter, at der er kommet uorden i hjertets elektriske system, eksempelvis efter en blodprop, Dette kan give "hjerte-flimmer" som er en livstruende tilstand, hvor blodcirkulationen ophører, og personen dør!

En hjertestarter kan i en tidlig fase normalisere denne "flimmer" med et eller flere elektriske stød gennem brystkassen og hjertet. Stødet standser det elektriske kaos og får hjertet til at pumpe igen. Det er afgørende, at stødet gives så hurtig som muligt efter et hjertestop, for at øge chancen for at overleve.

 

Brug af hjertestarter SKAL hænge sammen med en god og effektiv hjertemassage.

Tidligere blev hjertestartere kun fremstillet til brug for fagfolk. I dag er hjertestartere designet med henblik på, at alle kan anvende den. Hjertestarteren er let at anvende, og det er vigtigt at vide, at man ikke kan skade den person, der har hjertestop. Når hjertestarteren tændes, vejleder en stemme førstehjælperen i, hvad man helt præcis skal gøres - ligesom tekst beskeder og grafiske illustrationer guider førstehjælperen igennem hele forløbet.

 Logo Bund
LIFE2SAVE
NORDKROGEN 3
7300 JELLING
TELEFON: 71 99 26 27
 Facebook Top 63x63 Youtube Top 63x63 Google Plus Top 63x63 Linkedin Bottom 88x88 Kontakt Top 63x63 Instagram Top 63x63
Gå til toppen